Vanilie/Lime Panna Cotta med hindbær/lakrids sauce

Denne Panna Cotta er helt fantastisk. Limen gør den lidt mere frisk. God og nem dessert.

8 stk.

8 blade husblas (de små)

1 liter piskefløde

2 dl. mælk

vanilekorn fra 2 stænger vanilie

2 dl. sukker

1 knivspids salt

saft og skræl fra 1 lime

250 g frosne hindbær

2 spsk lakridssirup (alternativt lakridspulver)

1 knivspids salt

sukker efter behov

Pynt (kan udelades):

100 g Hvid chokolade

2 tsk frysetørrede hindbær

lidt ladridspulver

Panna Cotta

Udblød husblassen i rigeligt koldt vand.

Varm fløde og mælk op med sukker, salt og vanilie.

Når det koger tages hældes det over i en skål og afkøles en smule.

Husblas (vredet) og lime tilsættes.

Lad flødeblandingen køle af til stuetemperatur(så falder vanliekorn i så meget til bunden) og hæld i forme.

Stilles på køl i mindst 4-6 timer.

Sauce:

Frosne hindbær varmes op i en gryde og koges ud. Tages af varmen. Lakrids og salt tilsættes og det smages til med sukker – skal helst være lidt syrligt så det giver et modspil til fløden.

Pynt:

Chokolade tempereres (hældes i lille pastikpose) og laves til snirkler ( jeg laver bare kruseduller) Inden det størkner drysses de med de frysetørrede hindbær og lakridspulver. Sættes i køleskab 5 minutter og tages derefter ud.

Servering:

Panna Cotta tages ud af form (dyp evt i lidt varmt vand), den lune sauce hældes ved og chokoladesnirklen lægges oven på Panna Cottaen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *