Denne tomatsuppe laver jeg ofte og gerne i store portioner, så der er noget til fryseren. Det der gør forskellen i smagen er, at løgene steger så længe. Dette giver en meget kraftig smag. Herudover giver det en mere sød og kraftig smag af tomat, at tomatpureen også svitses, så den karameliserer.
4-6 personer
4 store løg
4 fed hvidløg
1 stor dåse koncentreret tomatpure
2 dåser flåede tomater
1 ½ liter boullion (jeg bruger en blanding af okse og hønse)
1 spsk eddike (jeg bruger altid æblecider eddike)
1 spsk sukker
1 spsk tørret basilikum (frisk kan også bruges)
salt
peber
Løg hakkes og steges af i gryden i lidt olien. De skal helst stege i ca. ½ time, til de er helt bløde og lysebrune, men må ikke tage for meget farve (hvis du har travlt kan mindre også gøre det, men smagen bliver ikke så kraftig). Herefter tilsættes hakket hvidløg hvidløg, og det steger med et par minutter. Tilsæt tomapure og lad det stege med, til det begynder at karamelisere svagt.
De flåede tomater, boullionen, eddike, sukker og basilikum tilsættes. Lad det sime i 15-30 minutter – gerne længere og smag til med salt og peber. Inden servering pureres suppen med en stavblender.
Jeg serverer det normalt med en klat creme fraiche og ostebrød. (og evt fuldkorns suppenudler hvis det skal mætte lidt mere)