Thai okse salat

Denne salat er en rigtig god spicy salat. Opskriften er til 4 personer til aftensmad.

4 pers.:

1 flanksteak

lidt olie

salt

peber

2 spsk Hoisin sauce

…….

Salat:

1/3 squash i tynde strimler

1 stor gulerod i tynde strimler

1 peberfrugt i tynde strimler

1 finthakket rødløg (evt vendt med lidt citronsaft eller eddike – det tager skarpheden)

1 pakke sukkerærter i tynde strimler

2 dl frosne ærter

1 hjertesalathoved hakket groft

…….

Dressing

1 hel rød chili hakket (evt mindre eller udelades)

1 bundt korriander stilke

4 fed hvidløg

2,5 cm ingefær

3 spsk fiskesauce

saft fra 1 lime

1 spsk palmesukker (eller brun farin)

½ dl vand

……..

1 pakke brede risnudler

1 spsk salt

1 dl cashewnødder

En stor gryde med vand sættes over til nudler

Flanksteak tørres og krydres med salt og peber. Steges på en varm pande i ca. 6 minutter på den ene side. Vendes og steges 4 minutter på den anden side, mens den steger hældes 1 spsk hoisin ud over flanksteaken. Derefter vendes den og steger i 2 min og der hældes 1 spsk hoisinsauce på den anden side. Derefter vendes den igen og steger færdig i 2 min. Tages af panden og stilles til side, så den kan trække.

Grøntsager skræres, og salaten blandes sammen i en stor skål

Når vandet koger, tilsættes salt og nudler – koges efter anvisning. Når de er møre, men stadig har bid, hældes vandet fra og koldt vand hældes på. Herefter hældes vand fra igen og de stilles til side.

Dressing: Alle ingredienser puttes i en minihakker eller lign., og køres indtil jævn masse.

Flanksteak skæres i tynde skiver, som skæres i mundrette stykkker.

Salaten tilsættes flanksteak, cashewnødder og nudler og det hele blandes.

Dressing serveres ved siden af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *