Pandekager

Dette er min bedste opskrift på pandekager. Det stenkværnede mel giver en god smag til dejen og øllet gør dem dejligt sprøde i kanten. Jeg laver dem altid helt tynde og bruger derfor en meget tynd dej.

ca. 25 stk

2 æg

2 tsk sukker

1/2 tsk salt

7 dl. mælk

3 dl hvedemel

1 dl stenkværnet hvedemel

1 dl. hvidtøl

50 g smør

lidt smør til stegning

Æg, sukker og salt piskes let sammen. Halvdelen af mælken tilsættes. Melet røres i, til der ikke er klumper. Resten af mælken og hvidtøllen tilsættes. Dejen stilles på køl i min. 1 time.

Inden du bager pandekagerne smeltes de 50 g smør og røres i dejen. Tykkelsen af dejen kan evt. justeres med ekstra mælk. Pandekagerne steges i lidt smør. Spises straks med sukker og syltetøj eller i luksusudgaven med vanilieis.