Oksekød Buffad – indisk gryderet

Denne ret er en af mine klare favoritter indenfor indiske gryderetter. Den har en kraftig og dyb smag, og eddiken gør den frisk. Jeg kan bedst lide den temmelig stærk, men hvis du vælger grønne chili i stedet for røde, får du en mildere version. Vi spiser den med basmatiris og en indisk gulerodssalat eller kogte grøntsager, hvis det skal være nemt. Det er også lækkert med nanbrød til.

4 pers.

2 løg i skiver

4 fed finthakket hvidløg

3 finthakkede friske røde chili (fjern evt kerner så er det knap så stærkt)

Frisk ingefær ca. 5 cm hakket

750 g skært oksekød i små stykker(fx gullachkød eller flanksteak)

3 dl kokosmælk

1 ½ dl æbleeddike

Krydderier (det giver det bedste resultat at bruge hele krydderier og støde dem selv, men stødte krydderier kan også fint bruges)

½ tsk chilipulver

1 tsk gurkemeje

1 tsk friskværnet peber

1 tsk stødt spidskommen

1 spsk korianderfrø

½ tsk kanel

½ tsk stødt kryddernellike (kan undlades)

3 dl kokosmælk

1 ½ dl æbleeddike

salt

lidt olie

Opvarm olien i en gryde. Kom løgene i og rist dem, til de begynder at blive brune. Tilsæt hvidløg, chili og ingefær. Steg det 1 min. og tilsæt kød og resten af krydderierne. Steg i 5 min. under omrøring.

Tilsæt kokosmælk, eddike og evt. lidt vand. Væsken skal dække kødet. Lad det simre til kødet er mørt. Ved fx flanksteak er det nok med ½ time, men ved fx gullashkød skal det stå 1-1½ time. Smag til med salt, evt. lidt mere eddike og en anelse sukker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *