Dette er en af mine favorittilberedninger af lammekølle. Retten kræver at man er hjemme til at vende køllen undervejs men det er det værd – det smager helt fantastisk. Jeg serverer det med kartoffelmos, en let salat og lidt godt brød.
6 personer
1 lammekølle ca. 2,5 kg
salt og peber
lidt olie
6 dl rødvin
4 dl vand
1 terning okseboullion
1 helt hvidløg delt i fed
2 store løg groft hakket
2 gulerødder i tykke skiver
1 lille bundt rosmarin
1 lille bundt timian
1 lille bundt persille
1/4 liter piskefløde
evt. lidt mel/maizena til jævning
Start med at tænde ovnen på 170 grader
Lammekøllen krydres med salt og peber og brunes i olien på en pande.
Lægges i ildfast fad/gryde med høje sider og låg. Jeg bruger en Römertopf. Rødvin, vand, boullionterning, hvidløg (med skal), løg, gulerødder og krydderurter tilsættes.
Bages under låg ved 170 grader i 7 timer. Vendes hver halve til hele time så køllen ikke tørrer ud. Tilsæt evt. mere vand.
Når køllen er færdig tages den op og rives fra hinanden. Saucen sies ned i en gryde og fløde tilsættes. Smages til med salt og peber og jævnes hvis nødvendig.
Køddes lægges tilbage i Römertopften (eller andet serveringsfad) og saucen hældes over.