Indisk gulerodssalat

Denne gulerodssalat er et rigtig godt tilbehør til de indiske gryderetter. Den smager ikke som en almindelig gulerodssalat. Det er især chili og peanuts, der gør denne salat god. Jeg laver tit en dobbelt portion, så der er til frokost eller madpakken også.

4 pers.

350 g skrællede og groft revne gulerødder

1 finthakket løg

1 rød chili (hvis mildere smag ønskes bruges grøn chili og/eller uden kerner)

1 finthakket tomat

2 spsk citronsaft

1 spsk olie (uden smag fx rapsolie)

1 tsk sukker

½ tsk salt

1/4 tsk gurkemeje

4 spsk finthakkede saltede/ristede peanuts

Bland gulerødder, løg, chili og tomat i en skål. I en anden skål blandes citronsaft, olie, sukker, salt og gurkemeje. Når sukkerret er opløst hældes dressingen over gulerødder mm. Lad det trække i ½ time eller mere i køleskab. Lige inden servering tilsættes peanuts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *